Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger fortæller Ribes historie fra vikingetid og middelalder frem til år 1700. Netop på stedet for grundlæggelsen af Nordens første by omkring år 700 e. Kr.

Omkring år 700 anlægges en markedsplads ved Ribe. Tusindvis af fund fra udgravningerne i området vidner om vikingernes liv og handelen med Europa.

Fra år 800 til 1100 befæstes byen flere gange med store voldanlæg.

Udstillingen på Museet Ribes Vikinger viser mange af de flotte fund og fortæller historien om, hvordan vikingerne handlede, arbejde og lavede de fantastiske håndarbejder.

Museet fortæller også om dagligdagen, døden og asatroen.

Middelalderens Ribe blomstrede om Domkirken som bispesæde og handelsby.

Gennem middelalderen var Ribe en af Danmarks vigtigste handelsbyer med en stor havn og forbindelser til hele Europa.

Udstillingen på Museet Ribes Vikinger beskriver, hvordan man levede i middelalderens katolske Ribe fra fødsel til død.

Be Happy Pass

Vis dit Be Happy Pass og få en unik Ribemønt på Museet Ribes Vikinger.  Der er gratis entré for børn på Museet.

Specielt for børn

På Museet Ribes Vikinger er der også spændende aktiviteter for børn. Kravl op i et vikingeskib i oplevelseshallen, og besøg aktivitetshallen hvor I kan lege med middelalderdragter, blomsterkranse, heste og lanser. I skoleferier er der flere aktiviteter og arrangementer.

Find vej

Andre oplevelser