Rømø Strand(25 km)

Den bredeste sandstrand i Europa, hvor i både kan bade og rigtig nyde solen. Rømø Strand er et populært udflugtsmål for såvel lokale som turister. På Lakolk og i Havneby ved havnen er det muligt at få stillet både tørst og sult samt at shoppe. Rømø byder på enestående natur, naturkræfter og lang historie om fiskeri og søfart.

Gram Slot(20 km)

Gram Slot råder over nogle fantastiske rammer.

Hver lørdag hele året rundt er der åbne rundvisninger, med start på slottet kl. 10.00.  Ca. kl. 11.30 er der mulighed for at opleve Gram Slots økologiske landbrug på Nybøl, for dem der vil se køer mv.

Der er også mulighed for at komme rundt på det gamle slot når det er blevet mørkt. Hver fredag kl. 20.30* byder Gram Slot nemlig indenfor til en Ghostwalk.  Fra kælder til kvist, ved dæmpet lys fortæller kulturvejlederen undervejs spændende og uhyggelige historier om nogle af de Grever og Grevinder, der har boet på Gram Slot i gennem de sidste 600 år. Fortiden bliver levende, det bliver koldt, i spøgelsernes verden er alt muligt! Mest egnet til for børn over 10 år – og voksne!

Besøg også Gram Slots Café og Gårdbutik der fra mandag – fredag har åbent fra kl. 8.00-16.00, samt i weekenderne fra kl. 10.00-16.00.

I sommerferie periode fra uge 27-32 har Café og Gårdbutik åbent hver dag fra 8.00-20.00.

I butikken findes der selvfølgelig Gram Slots eget sortiment indenfor økologisk mælk, mel, gryn, kød og kartofler samt pølser og ost. Derudover har de et stort sortiment af andre lækre fødevarer og flot kunsthåndværk.

Gram Slot byder i løbet af året på sønderjysk kaffe bord, koncerter, events og forskellige spændende messer både indendørs og udendørs. Se mere i kalenderen på www.gramslot.dk

For pladsbestilling til Ghostwalk gå ind på www.gramslot.dk eller kontakt dem på 74820040.

*Undtagen ved messer og andre større arrangementer

 

 

 

Gram Lergrav(20 km)

Her er det muligt at se hvalskeletter og enestående fossiler fra Gram Teglværks lergrav. Du kan besøge Gram Lergrav og selv gå på jagt efter forsteninger af snegle, muslinger, hajtænder m.m.

Hjemsted Oldtidspark(20 km)

Stor utraditionel udstilling med fund fra jernalderen. I underjordiske gange fortælles om livet for bønder og krigere for ca. 2000 år siden. I gulvene ses deres grave, og langs væggene berettes om det daglige liv. I aktivitetsparken – med rekonstruktioner af jernaldergårde – kan man opleve tiden levendegjort.

Museet på Sønderskov Slot(20 km)

Besøg den smukt restaurerede herregård fra middelalderen. Det smukke og stemningsfulde hus rummer et egnsmuseum, der viser egnens historie helt tilbage fra stenalderen. I kan også gå en tur i herregårdens haveanlæg, der er genskabt fra barokken. Sønderskov danner derudover ramme om en lang række kulturarrangementer.

Hygum Hjemstavnsgård(15 km)

Den Levende Landsby. Et lille frilandsmuseum der drives af frivillige. Her kan I opleve tidligere tiders landbrug og husholdning. Der er mange aktiviteter for børn og ting at prøve.

Gokart Center Skærbæk(20 km)

Får I lyst til en oplevelse med fart over feltet, er der også mulighed for det! Der er plads til både børn og voksne, og en spændende udendørs gokartbane.

Vester Vedsted Vingård(9 km)

Vester Vedsted Vingård producerer hvidvin, rødvin og rosévin og har omkring 5000 vinstokke. Et besøg her kan indeholde både rundvisning og vinsmagning, besøg i den meget velassorterede gårdbutik og frokost i naturcaféen.

Glad Zoo(15 km)

En dyrbar oplevelse selv for de mindste! Oplev parkens over 100 arter af dyr og fugle, og flere forskellige rovdyrarter. Klappeland med kaniner, geder og får samt gode legeområder med blandt andet sandkasse, gynger og hoppepude.

Gårdbutikker

Gårdbutikkerne omkring Ribe giver mulighed for at købe lokale råvarer, spændende kunsthåndværk, smukke tekstiler, naturkosmetik og meget mere. Derudover byder gårdbutikkerne på en række ekstra oplevelser. Prøv en gåtur mellem køer, får og majs, oplev arbejdende værksteder og tag på havevandring.