Ribe  – et hit for lejrskoler

Ribe er både Danmarks og Nordens ældste by og samtidig vel også den bedst bevarede med de smukke brostensbelagte gader og skæve bindingsværkhuse. Ribe er populær for lejrskole ture, og byder på bunker af oplevelser for børn på alle klassetrin. Her bliver Danmarks historie og kulturarv legende let at forstå, når man går rundt i de gamle brostensbelagte gader og hører historierne om vikingernes togter, Kong Valdemar og Dronning Dagmar, heksebrænderi og Maren Splid, sørøvere og landsforrædere, stormfloder og ildebrande. Ribe Camping ligger kun 1,5 km fra Ribe Centrum i en skøn natur lige op til skoven, hvor heksen Maren Spliid blev brændt på galgebakken.

Tæt på Nationalpark Vadehavet, marsken og Mandø

Marsken, Mandø og Nationalpark Vadehavet, som er listet på UNESCO´s verdensarvliste er Ribe og Ribe Campings nærmeste nabo. Her er naturoplevelser i særklasse og ud over det sædvanlige. De unikke naturoplevelser findes hele året rundt og kontakt gerne Vadehavscentret, som byder på udstillinger og guidede ture om og i marsken, Nationalparken og Mandø. Få indblik i naturens gang f.eks. tidevand, stormflod, digebyggeri og ikke mindst vadehavets betydning som spisekammer for nordens hundredtusindvis af trækfugle. Det er også muligt ganske gratis at lade sig inspirere og hente undervisningsmateriale på undervisning-danmarksnationalparker.

 

Lejrskole på Ribe Camping

Ribe Camping er beliggende kun 1,5 km fra Ribe centrum og 1 km fra “trinbrættet” Ribe Nørremark, så vi er let tilgængelige til fods.

Vi tilbyder hytter i forskellige størrelser og priser  samt flere fælleslokaler med mulighed for madlavning og spisning. Servicebygninger kan frit benyttes efter aftale.

Se mere om hyttetyper og priser her… 

Gratis aktiviteter på pladsen

Fælles lokaler med køkken og spiseplads
3500  legeplads
Klatretårn
Hoppepude
Trampoliner
Boldbane
Beachvolley
Udendørs bordtennis
Udekøkken med grill og siddepladser
Bålplads
Udendørs opvarmet swimmingpool 1/6-31/8
Vi formidler cykeludlejning