OPLEV OG MÆRK FORÅRET
Book årets første forårsferie på Danmarks bedste campingplads
Solens stråler begynder at varme, fuglene kvidrer over dig, der er frisk kaffe i termokanden, bilen er pakket og du er klar til årets første lille forårsferie.
På Ribe Camping som netop er kåret til “Årets danske campingplads 2025”, og også har vundet i kategorierne “Bedste service” samt “Bedste faciliteter”, er vi klar til at tage imod dig med dugfriske tilbud på overnatning i foråret. Her bor du lige midt i Nationalpark Vadehavet og kun 1,5 km fra den charmerende stemning i Ribe – Nordens ældste by. Under dit ophold på Ribe Camping kan du kan opleve et utal af særlige events som eksempelvis Sort Sol, traktorkørsel på havbunden, kulinariske madoplevelser med lokale råvarer, Dark Sky, Internationalt Vikingemarked, Royal Run og meget mere.
Tilbud på overnatning
Hen over hele foråret kører vi forskellige tilbud på overnatning, så der er rig mulighed for at gøre din forårsoplevelse komplet med tid til både oplevelser, hygge og afslapning i dejlige omgivelser og flotte faciliteter på Ribe Camping. Fra 1. juni åbner den udendørs swimmingpool på Ribe Camping. Den er opvarmet til 25 grader og alle pladsens overnattende gæster har fri adgang.
Passer tilbudsdatoerne ikke lige i din kalender, så kig forbi alligevel og oplev hvorfor vi er kåret til Danmarks bedste campingplads i 2025.
Vi tilbyder eks. ACSI rabat i udvalgte perioder 01/03 – 10/04 + 23/04 – 24/05 + 11/6 – 18/06, Før Påske tilbud i feriehuse 14/04 – 17/04, Påsketilbud i feriehuse 17/04 – 21/4, Påsketilbud i egen vogn spar kr. 50,- pr. døgn 17/04 – 21/04, Camp Now weekend – Fyld vognen tilbud 16/05 – 18/05 og meget mere.
Husk året rundt kan Camp Now rabatkort også benyttes og som giver kr. 50,- i rabat pr. døgn. Rabatkortet udleveres hver gang du afrejser fra en Camp Now plads. Rabatkortet kan ikke kombineres med andre tilbud og er gyldigt i 2 år fra udleveringsdatoen.
Fantastiske forårsoplevelser i Ribe
Foråret i Ribe er en tid, hvor byens charme virkelig kommer til sin ret, når byens brostensbelagte gader fyldes med forårsstemning, hvor gadecaféer og specialbutikker inviterer til hyggelige stunder, når de tilbyder alt fra lokalt kunsthåndværk til delikatesser, der afspejler områdets rige historie og kulturarv. Uanset om du er til kultur, gastronomi, særlige events eller bare ønsker at nyde den idylliske atmosfære i Nordens ældste by, har Ribe noget at byde på.
En af de mest markante seværdigheder er Ribe Domkirke, Danmarks ældste domkirke, der stolt rager op i bybilledet. Fra Borgertårnet kan besøgende nyde en betagende udsigt over byens tage og det omkringliggende landskab i Vadehavet.
For dem, der er interesserede i byens mørkere historie, tilbyder HEX! Museum of Witch Hunt en fascinerende indsigt i fortidens hekseprocesser. Museet præsenterer udstillinger, der belyser denne dystre periode på en engagerende måde.
Foråret i Ribe er også kendetegnet ved en række spændende events. Den 7 – 8/03 afholdes Ribe Østersfestival, 4 – 5/04 er der forårsweekend arrangeret af Ribe Handel og byens butikker. Påsken byder på “Happy Easter” dage i Ribe og fra 28/04 – 04/05 finder det Internationale Vikingemarked sted på Ribe VikingeCenter. Her samles vikinger og handlende fra nær og fjern for at genskabe markedsstemningen fra fortiden med boder, håndværk og krigerkampe. En helt unik oplevelse for hele familien
I påsken og de fleste aftener fra maj til oktober kan du følge vægteren på hans aftenrunde gennem byens historiske gader, lytte til hans sange og historier, der bringer Ribes fortid til live.
Men ikke nok med det – 30/05 er der Ribe by Night og i pinsen afholdes den årlige store byfest i Ribe “Tulipanfesten” hvor de mange forskellige telte på den store Tivoliplads og byens gader og gårde fyldes med musikoplevelser for alle aldersgrupper. Det hele afsluttes med et stort Tulipanoptog 2. pinsedag, hvor Ribe også i år er vært for Royal Run med deltagelse af selveste H.M. Kongen Frederik.
For de yngste tilbyder RIPLAY, Danmarks største legepark, masser af sjove aktiviteter. Med over 20 rutsjebaner, klatretårne og en 107 meter lang forhindringsbane er der noget for enhver smag. RIPLAY ligger kun 1,5 km fra Ribe Camping.
Fantastiske forårsoplevelser i Nationalpark Vadehavet
Oplev Vadehavet i forårsfarver! Vadehavscentret, Mandøpigen og Traktorbussen tilbyder guidede ture i foråret, hvor du kan lære om det unikke dyreliv, tidevandets rytmer og Vadehavets særlige økosystem. Turene varierer fra 3 til 10 km – der er noget for alle! Husk at booke i god tid – turene bliver hurtigt udsolgt.
Østerssafari – en enestående naturoplevelse! Tag med på en guidet østerssafari i Nationalpark Vadehavet og oplev, hvordan foråret vækker livet på den uendelige havbund. Når tidevandet trækker sig tilbage, afsløres de imponerende østersbanker, hvor du kan samle dine egne østers direkte fra havbunden. Flere af turudbyderne tilbyder også en gastronomisk oplevelse, hvor du kan smage nyplukkede østers tilberedt over bål med lækre forårsingredienser som hvidløg, urter og æbler. En unik smagsoplevelse, der kombinerer natur og gastronomi!
En af forårets mest spektakulære naturoplevelser i Ribe-området er Sort Sol – et fænomen, hvor tusindvis af stære samles i enorme flokke og danser på himlen i bølgende formationer. Dette naturfænomen finder sted ved solnedgang over marsklandet, især i Nationalpark Vadehavet, og er en uforglemmelig oplevelse. Tag med en lokal guide ud i landskabet og oplev, hvordan stærene samles i imponerende mønstre, før de går til ro for natten. Sort Sol er et must-see for naturelskere og fotografer, der ønsker at opleve naturens egen kunst i bevægelse.
Sæl safari – Tag med de erfarne naturvejledere og guider ud i det storslåede tidevandslandskab, hvor du kan se Vadehavets sæler hvile sig på sandbankerne. En sælsafari er en uforglemmelig oplevelse for både børn og voksne – og en fantastisk måde at komme tæt på Vadehavets vilde liv!
FORÅRS OPLEVELSER
Foråret i Ribe og Nationalpark Vadehavet er fyldt med unikke naturoplevelser og særlige events i Danmarks ældste by Ribe. Oplev Sort Sol, vægterens sang, nyd udsigten fra Borgertårnet i Ribe Domkirke, eller mød en viking på Ribe VikingeCenter.
læs mereFORÅRS TILBUD
Book gode overnatningstilbud og årets første forårstur i enten en af vores dejlige feriehuse, eller på en skøn plads i forårssolen til din egen campingvogn/autocamper. På Ribe Camping bor du lige midt i Nationalpark Vadehavet og kun 1,5 km fra Danmarks ældste by Ribe.
book OVERNATNING