Ribe Camping forholder sig til Coronavirus!

Vi følger løbende myndighedernes anbefalinger og opdaterer løbende dette opslag:

Opdateret Torsdag d. 29. oktober kl. 12.00

Vi passer på hinanden!

Efter myndighedernes seneste udmelding, skal der pr. dd. bæres mundbind i offentlig rum. Når du besøger os, vil du i receptionen skulle bære mundbind. Vores personale i receptionen vil sidde bag en skærm og derfor ikke skulle bære mundbind.

I servicebygningerne er der krav om mundbind, når du går ind i f.eks. køkkenet og frem til du sidder ned. I toilet og badområdet vil du skulle bære mundbind frem til du er inde på det enkelte aflåste toilet eller bruserum. Benytter du familiebaderummene, er der ikke noget krav om mundbind, men bemærk entré kr. 5,-.

Vi henstiller til, at vores personale får plads til at rengøre servicebygningerne uden adgang for andre til det enkelte område – blot for at vi både kan passe på os selv men også på hinanden.

Vedr. vores Fredags Fællesspisninger og Mortens And, vil der på grund af Forsamlingsforbuddet der pt. siger max 10 personer i den enkelte gruppe frem til d. 22. november, i stedet være Spis sammen – hver for sig! Menuerne vil fortsat være det sammen, men det er i stedet muligt at hente maden og tage den med hjem til hytten, campingvognen eller sidde i vores servicebygninger og nyde maden. Festsalen H vil hver weekend henover vinteren være åben til fri afbenyttelse, så der er god plads til alle – der kan dog være enkelte dage den er booket til anden side.

 

Opdateret Mandag d. 4. maj kl. 16.00

På Ribe Camping holder vi åben, men tingene kører langt fra som de plejer.

Vi tager coronasmitten meget alvorligt og overholder alle de anvisninger, som myndighederne giver løbende, hvilket har medført en masse tiltag her på campingpladsen.

Via vores brancheorganisation ocff.dk og DK CAMP er vi løbende i dialog med myndighederne, og vi tager situationen alvorlig. De anbefalinger der er til samfundet, kommer fra Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet osv. Et af deres råd er, at noget det bedste du kan gøre lige nu, er at være udenfor! Der er d. 23. marts præciseret at ”Lovgivningen er ikke til hinder for udlejning af pladser og hytter, men tilhørende aktiviteter som f.eks. legeland, badeland, restaurant, fællesrum mv. skal holdes lukket.”

Der sker stort set intet på campingpladserne lige nu. Turisterne bliver hjemme, da attraktioner, caféer og spisesteder holder lukket. Sæsonpladserne er i deres vogne og vi har håndværkere, der er her pga. arbejde i byen. Derfor vil en lukning ikke gøre den store forskel. Ophold i egen campingvogn eller autocamper sidestilles med ophold i hjemmet eller eget sommerhus, da mange i dag har både toilet og køkkenfaciliteter i vognen/autocamperen.
Har man brug for de sanitære forhold, da har vi gjort alt, hvad der er muligt at gøre for at det er sikkert.

Mange synes vi skulle have lukket ned, men os bekendt er det kun de helt store pladser/resort, hvor man pga. aktiviteter, shows, badelande og legelande mm. har valgt at lukke –  det er pladser, som vi ikke synes kan sammenlignes med vores. Så er der de pladser der først først åben sidst på måneden, der derfor har valgt at udskyde åbningen.

Vi overholder alle regler og gør mere end myndighederne påkræver, men vi gør også vores til at holde hjulene i gang, i det omfang der er forsvarligt – primært for at sæsonpladserne der gerne vil ud i deres vogn.

Er du usikker eller i risikogruppe, skal du naturligvis tage dine egne forholdsregler og forbehold. Vi vurderer alle aktiviteter i forhold til de retningslinjer som myndighederne udstikker. Der er mange holdninger, men vi skelner mellem regler og holdninger.

Når du tjekker ind på Ribe Camping, vil du ved receptionen finde instruktioner for hvordan du undgår smitte. Alle bliver bedt om at spritte hænderne af før indtjekning eller besøg i butikken. Ønsker du ikke at tjekke ind i receptionen for at undgå mest mulig kontakt i forhold til ankomst her hos os, er I velkommen til at ringe eller sende en mail til os forinden, og ved sæsongæster aftaler vi beløb på badekort, bomkort, gæstekort mv., og vi vil hænge en pose klar til jer fra morgenstunden på den enkelte dag i vores checkin rum overfor receptionen. Turister vil forsat kunne tjekke ind på vores selvbetjeningsstander.

Nogle af tiltagene, for at beskytte både os og hinanden:

  • Rengøringspersonalet foretager ekstra rengøring af servicebygningerne – vi har nu åbnet alle servicebygninger for at give mest mulig plads til alle.
  • I køkkener er der opslag på døren for hvor mange der må være i det enkelte rum.
  • Der er håndsprit i alle servicebygninger, men vi anbefaler også, at alle selv tager håndsprit med og er grundige med at vaske hænder.
  • Vi anbefaler at man benytter toilet i egen vogn, laver mad hos sig selv osv. i det omfang man kan, og benytter køkkenfaciliteterne, når der er færrest muligt, så brugen bliver spredt mere over døgnet, som man har oplevet i f.eks. supermarkeder.

Hvis du for nyligt har opholdt dig i udlandet, forventer vi, at du ikke tjekker ind på pladsen eller opholder dig her – da er der anbefalet 14 dages hjemmekarantæne. Det samme er gældende hvis du er i karantæne af andre årsager eller føler dig syg.

Vi forventer, at du sammen med os er med til at undgå smitte ved at overholde Sundhedsstyrelsens udmeldte retningslinjer.

Vi håber på jeres forståelse og opfordrer alle til at passe godt på sig selv og hinanden.

Ved spørgsmål, kontakt os gerne på mailen.

Med venlig hilsen

Team Ribe Camping

Kontakt os

Send os en e-mail og vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt!