Nye Hotelhytter

Oplev vores nye Hotelhytter

Hytter med med hotelkomfort ved smukke Ribe

Drømmer du om en afslappende getaway med komfort, ro og lidt ekstra luksus? Så byder Ribe Camping nu velkommen i vores splinternye Hotelhytter – indrettet som moderne tiny houses med hotelstandard, udendørs jacuzzi og udebruser.

Vores Hotelhytter er perfekte til 2 personer, kan booket hele året og kombinerer bæredygtighed, komfort og design i 34 m². Her får du alt, hvad du behøver til et afslappende ophold:

Dobbeltseng (180×200 cm) 

Opredt seng, håndklæde og morgenkåbe

Privat badeværelse

Fuldt udstyret køkken med ovn, komfur, opvaskemaskine og køleskab

Stue med TV og hyggelige siddepladser

Møbleret terrasse med mulighed for udendørs jacuzzi og bruser

Gratis parkering tæt ved Hotelhytterne

Husdyr er tilladt i udvalgte hytter

Fri adgang til opvarmet udendørs pool (1/6 – 31/8)

Hotelhytterne kan bookes hele året

Et barn under 12 år som ekstra/3. person kan medtages – læs nærmere her

👉 BOOK DIN HOTELHYTTE HER

 (husk at vælge variant ved bestilling med eller uden Jacuzzi)

 

 

Fantastiske sensommeroplevelser i Ribe

Sensommeren i Ribe er en tid, hvor byens charme virkelig kommer til sin ret, når byens brostensbelagte gader er stadig fyldt med et væld af aktiviteter og events i de brostensbelagte gader. Gadecaféer, restauranter og specialbutikker inviterer til hyggelige stunder, når de tilbyder alt fra lokalt kunsthåndværk til delikatesser, der afspejler områdets rige historie og kulturarv. Uanset om du er til kultur, gastronomi, særlige events eller bare ønsker at nyde den idylliske  atmosfære i Nordens ældste by, har Ribe noget at byde på.

En af de mest markante seværdigheder er Ribe Domkirke, Danmarks ældste domkirke, der stolt rager op i bybilledet. Fra Borgertårnet kan besøgende nyde en betagende udsigt over byens tage og det omkringliggende landskab i Vadehavet.

For dem, der er interesserede i byens mørkere historie, tilbyder HEX! Museum of Witch Hunt en fascinerende indsigt i fortidens hekseprocesser. Museet præsenterer udstillinger, der belyser denne dystre periode på en engagerende måde.

Sensommeren i Ribe er også kendetegnet ved en række spændende events som Ribe Vinfestival, “Classic cars”, Rued Langgaard festival, Høstmarked, musik i gaderne, og meget meget mere.

Hver aften hele sensommeren kan du  følge vægteren på hans aftenrunde gennem byens historiske gader,  lytte til hans sange og historier, der bringer Ribes fortid til live. Vægteren går hver aften kl. 20.00 fra Weis Stue. Turen er gratis.

For de yngste tilbyder RIPLAY, Danmarks største legepark, masser af sjove aktiviteter. Med over 20 rutsjebaner, klatretårne og en 107 meter lang forhindringsbane er der noget for enhver smag. RIPLAY ligger kun 1,5 km fra Ribe Camping.

 

Fantastiske sensommeroplevelser i Nationalpark Vadehavet

Oplev Vadehavet i sensommeren med de smukkeste glødende solnedgange! Vadehavscentret, Mandøpigen og Traktorbussen tilbyder guidede ture henover sensommeren, hvor Sort Sol er den største naturoplevelse, men også Østerssafari er en helt unik oplevelse!  Husk at booke de guidede ture i god tid – de bliver hurtigt udsolgt.

En af sensommerens mest spektakulære naturoplevelser i Ribe-området er Sort Sol – et fænomen, hvor tusindvis af stære samles i enorme flokke og danser på himlen i bølgende formationer. Dette naturfænomen finder sted ved solnedgang over marsklandet, især i Nationalpark Vadehavet, og er en uforglemmelig oplevelse. Tag med en lokal guide ud i landskabet og oplev, hvordan stærene samles i imponerende mønstre, før de går til ro for natten. Sort Sol er et must-see for naturelskere og fotografer, der ønsker at opleve naturens egen kunst i bevægelse.

 

Østers safari – Tag med de erfarne naturvejledere og guider ud i det storslåede tidevandslandskab på østerssafari. Om du kører med traktorbus eller tager på gåben ud til de store østersbanker vil du betages af naturens uendelige vidder i Nationalpark Vadehavet. At stå ude midt i intetheden på havets bund, når tidevandet har trukket sig tilbage og du frit kan samle vadehavets delikatesse “østers” i spandevis. Østers som kan nydes rå på opsamlingsstedet med champagne eller hjemtages til at nyde på grill eller i ovn med hvidløg, æble, pesto, olie eller andre krydderurter. En helt unik oplevelse.

 

SENSOMMER OPLEVELSER

Sensommeren i Ribe og Nationalpark Vadehavet er fyldt med unikke naturoplevelser og særlige events i Danmarks ældste by Ribe. Oplev Sort Sol, vægterens sang, nyd udsigten fra Borgertårnet i Ribe Domkirke, eller mød en viking på Ribe VikingeCenter.

læs mere

SENSOMMERFERIE

Book en skøn sensommerferie på Danmarks bedste campingplads i enten en af vores dejlige Hotelhytter, feriehuse, eller på en skøn plads i sensommersolen til din egen campingvogn/autocamper eller telt. På Ribe Camping bor du lige midt i Nationalpark Vadehavet og kun 1,5 km fra Danmarks ældste by Ribe.

book OVERNATNING

SORT SOL

Et spektakulært naturfænomen, hvor titusindvis af stære danser i smukke mønstre over marsklandet ved solnedgang. Book tur med guide og få den bedste oplevelse af denne enestående begivenhed, der tiltrækker naturelskere fra hele verden. Sort Sol kan opleves i både september og oktober.

LÆS MERE